Sorggrupperne Aars

Sorggruppe for børn og unge, der har mistet forældre eller søskende

I sorggruppen kan du møde andre børn og unge, som har oplevet det samme som dig.
Du kan dele tanker og følelser med nogen, der forstår dig, netop fordi de har oplevet det samme som dig - at miste en forældre eller søskende.

Sorg tager tid

Sorggruppen er både for børn og unge, der har mistet i år, men også for børn og unge, der har mistet for flere år siden.

”Børn & Unge i Sorg” henvender sig til børn og unge i alderen 8-18 år, som har mistet en forælder eller søskende.

Børn & Unge i Sorg består af to tilbud – som begge er GRATIS!

  • Sorggrupperne, hvor voksne fra Sorggruppernes støttegruppe mødes med børnene og de unge og har hyggelige stunder i et fælles frirum

  • Gruppeterapi, som varetages af en psykolog ansat i Center for psykologi og pædagogik (CPP), Vesthimmerlands Kommune

De to tilbud kan benyttes uafhængigt af hinanden. Børnene/de unge må altså gerne deltage i Sorggrupperne hvor vi bare mødes og hygger og hvor man altid kan komme helt indtil man bliver 18 år, uden at være med i gruppeterapien som køres i et forløb på ca. 10 gange - og omvendt. Man kan også deltage i terapien med psykologerne, uden at deltage i sorggrupperne hver 14. dag med hygge og massere af oplevelser.

Alt er 100% GRATIS

Sorggrupperne Aars er et tiltag hvor både sorggrupperne og terapien er GRATIS at deltage i. Byens butikker og andre dejlige foreninger støtter os økonomisk, hvilket gør at vi kan tilbyde det hele GRATIS. Alle møder, mad, udflugter og oplevelser for børnene osv. er 100% GRATIS